Nyborg Havn
Optimal infrastruktur for erhverv og logistik
Nyborg Havn er en strategisk beliggende havn tæt på den internationale dybvandsrute i Storebælt, som forbinder Nord- og Østersøen.
Med sin centralt beliggende havneinfrastruktur og gode tilkørselsforhold til den fynske motorvej og jernbanenettet er Nyborg Havn et vigtigt transportknudepunkt for mange fynske virksomheder, som har brug for hurtigt at kunne betjene deres nærmarkeder med import og eksport af produkter.
Et vigtigt knudepunkt for det fynske erhvervsliv
- Havnen ligger ideelt placeret ved Storebælt, hvilket giver nem adgang til både nationale og internationale markeder
- Havnen har velholdte og optimerede faciliteter, herunder kajanlæg, udstyr og lagerplads
- Havnen håndterer et bredt spektrum af gods, herunder bl.a. stål, sten, sand og grus samt projektlaster
- Havnen tilbyder effektiv lasthåndtering og logistik, som er afgørende for at imødekomme virksomheders behov
- Havnen servicerer bl.a. stålindustrien, anlægssektoren, råstofvirksomheder samt én af verdens førende destillationsvirksomheder - Koppers
Årsmøde Nyborg Havn
Vi afholder for første gang Årsmøde i Nyborg, og inviterer borgere, kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede. Vi har sammensat et spændende program med fokus på ADP’s udvikling og særligt udviklingen af Nyborg Havn.
Arrangementet finder sted tirsdag den 19. november 2024 kl. 16:30 – 19:00 på Bastionen Nyborg.
Cargoløsninger
Stort byrådsflertal bakker op om at undersøge mulig havneudvidelse
Aktieselskabet bag Nyborg Havn, ADP, har tilkendegivet, at de ønsker at undersøge mulighederne for en markant udvidelse af Nyborg Havn. Et stort byrådsflertal bakker op om at få afdækket alle aspekter, dilemmaer og muligheder i den forbindelse.