Flydende bulk
Effektiv distribution af flydende bulk
På vores havne i Fredericia og Nyborg håndterer vi mange forskellige typer af flydende bulk produkter, som fx:
- CO2
- Foderfedt
- Olie- og benzinprodukter
- Flydende gødning
Nyborg Havn som Europæisk knudepunkt for Koppers
Nyborg Havns centrale beliggenhed giver tjæredestillationsvirksomheden Koppers logistiske gevinster i forhold til distribution af tjærebaserede produkter til europæiske og oversøiske kunder.
Gennem mange år har Koppers og ADP investeret i udvidelsen af kajanlægget på Avernakke og i uddybning af havnebassinet. Disse investeringer har styrket Koppers’ konkurrencekraft og vækstpotentiale samt været et solidt fundament for et stærkere samarbejde mellem de to virksomheder.
Fredericia Havn som knudepunkt for udskibningen af den danske råolie fra Nordsøen
Crossbridge Energys Råolieterminal på Fredericia Havn fungerer som et vigtigt knudepunkt mellem olieproduktionen i Nordsøen, forarbejdningen af olien på raffinaderiet og udskibningen af olieprodukter til forsyning af markeder overalt i verden.
På Fredericia Havn håndteres også raffinerede olie- og benzinprodukter. Her findes flere virksomheder med store tankanlæg, hvorfra der distribueres olie og benzin til hele Region Syddanmark.
Hvad siger kunderne...
”Som én af Danmarks førende producenter og distributører af CO2, tøris og industrigasser til en række brancher, herunder fødevareindustrien, olie-gasindustrien og pharma sektoren, så er vores tankanlæg og kajfaciliteter på Fredericia Havn meget vigtige for vores samlede salg og logistik. Fra havnen kan vi hurtigt få vores produkter ind over kaj via tankskibe, få produkterne omlæsset til tankvogne og sendt videre ud til kunder i hele Danmark. Med en ny 20-årig aftale ser vi frem til at fortsætte vores mangeårige, gode samarbejde med Fredericia Havn”
- siger Jack Brumvig Hansen, Head of Procurement hos Nippon Gases Danmark A/S.