Kom og hør mere om planerne for havneudvidelsen i Nyborg

ADP A/S ønsker at undersøge mulighederne for en udvidelse af Nyborg Havn, og vi inviterer derfor borgere og andre interesserede til infomøde, hvor vi vil give en status på projektet, og hvad udvidelsen af Nyborg Havn kan indebære.

Infomødet afholdes torsdag den 16. januar 2025 kl. 16:00-17:30 på:

Nyborg Strand - Hotel og Konference
Østerøvej 2
5800 Nyborg
i lokalet: Auditorium.

Tilmeld dig senest den 13. januar 2025 ved at sende en mail til marketing@adp-as.dk med angivelse af, hvor mange personer du tilmelder.

Vi ses

Stort byrådsflertal bakker op om at undersøge mulig havneudvidelse

Aktieselskabet bag Nyborg Havn, ADP, har tilkendegivet, at de ønsker at undersøge mulighederne for en markant udvidelse af Nyborg Havn. Et stort byrådsflertal bakker op om at få afdækket alle aspekter, dilemmaer og muligheder i den forbindelse.