Sponsorater
Som ét af Danmarks største havneselskaber med erhvervshavnene i Nyborg og Fredericia samt Taulov Dry Port, er det en vigtig del af ADP’s værdigrundlag at tage samfundsansvar og gøre en positiv indsats for den nære omverden. Vores erhvervshavne i Nyborg og Fredericia samt Taulov Dry Port har stor betydning for den regionale og lokale jobskabelse samt værditilvækst, og det ligger dybt i vores DNA at igangsætte vækstinitiativer til gavn for lokalsamfundene i vores ejerkommuner.
Kriterier for tildeling af sponsorater
Vurdering af indkomne sponsoransøgninger vurderes af ADP efter følgende kriterier, og inden for ADP’s årlige budgetramme:
- Sponsorater, som understøtter foreningsidrætten hos børn og unge i vores lokalområder prioriteres
- Sponsorater, der understøtter initiativer til gavn for borgere, lokale foreninger og erhvervslivet i vores lokalområder prioriteres
- Sponsorater, som kan understøtte vores mål om øget netværksdannelse med nuværende og potentielle samarbejdspartnere prioriteres til gavn for ADP’s forretningsudvikling
Et væsentligt kriterie for ADP’s indgåelse af sponsoraftaler er, at sponsorater skal øge ADP’s synlighed og dermed understøtte vores mål om øget kendskabsgrad.
ADP tildeler ikke sponsorstøtte til:
- Understøttelse af driften i foreninger eller kulturinstitutioner.
Social ansvarlighed
ADP har med en stærk lokal forankring stort fokus på at drive en virksomhed, der optræder ansvarligt og med stort fokus på sociale forhold i relation til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi påtager os et medansvar for udviklingen i vores ejerkommuner, og gennem sponsorater bidrager vi aktivt til det lokale erhvervs- og foreningsliv samt kulturliv.
Netop derfor har ADP igennem mange år støttet op omkring sporten og kulturen i de byer, hvor vi driver havne. Det er med til at udvikle og skabe liv i lokalsamfundene, og vi ser nogle værdifulde synergier i koblingen mellem lokale sponsorater og udviklingen af ADPs lokale og regionale synlighed, men også i rekrutteringen af medarbejdere, som understøtter den lokale jobskabelse.
Vi vil med vores sponsorater bidrage positivt til vores omverdens opfattelse af ADP, da vi er en potentiel fremtidig arbejdsplads.
Se oversigt over de seneste års sponsorater.
Årlig godkendelse af sponsorbudget
ADPs sponsorbudget revideres én gang årligt, og det kommende års sponsorbudget godkendes af ADPs bestyrelse på årets sidste bestyrelsesmøde, som typisk afholdes i november måned.